Denne siden er korrekturlest
Thi det er Poesiens söde
Og lette og romantiskblöde,
Melodieuse Maanskinsegn.
Der boer en skjön ætherisk Aand,
Som, hævet over Jordens Baand,
Dog slutter sig til Livets Sider
Og frisk igjennem Verden glider –
Som ei af Tiden overvindes,
Men tager Alt, hvad Godt der findes,
Og löfter det, mens Sangen klinger,
Paa sine Sommerfuglevinger.
Og lette og romantiskblöde,
Melodieuse Maanskinsegn.
Der boer en skjön ætherisk Aand,
Som, hævet over Jordens Baand,
Dog slutter sig til Livets Sider
Og frisk igjennem Verden glider –
Som ei af Tiden overvindes,
Men tager Alt, hvad Godt der findes,
Og löfter det, mens Sangen klinger,
Paa sine Sommerfuglevinger.
Ak nei! Ak nei, det er ei saa!
Selv Poesie kan fri ei gaae,
Selv den i Tidens Kuur maa tages
Og vente Timen, naar det dages:
Thi den er ikke længer, hvad
Den kunde været, hvis den gad.
Selv Poesie kan fri ei gaae,
Selv den i Tidens Kuur maa tages
Og vente Timen, naar det dages:
Thi den er ikke længer, hvad
Den kunde været, hvis den gad.
Fra Folket var den sprungen ud,
Den var den raske Handlings Brud:
I Livets Hvirvel har den hjemme –
Det maa den aldrig, aldrig glemme.
I Hellas's klare Söilehal
Naturen sang som Nattergal,
Og paa Tragediens store Scene
Stod Folket og dets Liv alene.
Fuldt under Christenkirkens Buer
Steeg Messekorets Andagtsluer,
Og Riddertidens Vaabenklang
Var en romantisk Minnesang.
Saa maa den sande Poesie
Til hver Tid strömme sammen i
Den var den raske Handlings Brud:
I Livets Hvirvel har den hjemme –
Det maa den aldrig, aldrig glemme.
I Hellas's klare Söilehal
Naturen sang som Nattergal,
Og paa Tragediens store Scene
Stod Folket og dets Liv alene.
Fuldt under Christenkirkens Buer
Steeg Messekorets Andagtsluer,
Og Riddertidens Vaabenklang
Var en romantisk Minnesang.
Saa maa den sande Poesie
Til hver Tid strömme sammen i
