Hopp til innhold

Side:Munch Ephemerer.pdf/123

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Det öde Slot vidt over Haven skuer
Dets hvide Mure er en Dödnings Kind –
Nu slukkes Aftensolens sidste Luer
Og Natten aander kold i Skoven ind.

Her var det godt at sove fra sin Kummer
At hvile roligt efter Livets Kval!
Her kunde Sjælen dysses södt i Slummer
Ved Aftenluftens Gang i Skovens Sal –
Her kunde Brystet sine Vunder lukke,
Og Smerten lindres til en venlig Sorg
Naar Höstnaturens blide Aander sukke
I Haven ved det stille Fredensborg!




Marie Stuart.

(Efter Opförelsen af Schillers Tragedie)

Hvad öieblik bedriver,
Hvad skjules af et Nu –
En anden Slægt opliver
Til Rædsel og til Gru.