Denne siden er korrekturlest
Rosenborg Slot.
Midt i Byen, den lyse, moderne,
Hæver sig sælsomt det gothiske Slot,
Sörger, som en Choral fra det Fjerne,
Dybt over Tidens Latter og Spot,
Tænker saa gjerne, dvæler saa gjerne
Over den Tid, da man havde det godt.
Hæver sig sælsomt det gothiske Slot,
Sörger, som en Choral fra det Fjerne,
Dybt over Tidens Latter og Spot,
Tænker saa gjerne, dvæler saa gjerne
Over den Tid, da man havde det godt.
Ak! da höisalig Kong Christian den Fjerde,
Han, som man ene kan prale lidt med,
Legede her mellem Kvinder og Sværde –
Havde man Kraft til at glæde sig ved,
Intet man kjendte til Tvivl og til Lærde,
Den, som slog til, havde Resten i Fred.
Han, som man ene kan prale lidt med,
Legede her mellem Kvinder og Sværde –
Havde man Kraft til at glæde sig ved,
Intet man kjendte til Tvivl og til Lærde,
Den, som slog til, havde Resten i Fred.
Nu er hans Slot til en Kramkiste blevet,
Hvor den Nysgjerrige maaber sig mæt,
Hvor man af Konger, som engang har levet,
Viser frem Klæder og Guld og Skelet –
Hvor man har Thronen forglemt og forrevet,
Talerör, Dukker og Speilkabinet.
Hvor den Nysgjerrige maaber sig mæt,
Hvor man af Konger, som engang har levet,
Viser frem Klæder og Guld og Skelet –
Hvor man har Thronen forglemt og forrevet,
Talerör, Dukker og Speilkabinet.
Men, naar Natten synker paa Haven,
Mörk som en Fortids drömmende Sky –
Stige de gamle Gespenster af Graven,
Herske alene i Slottet paany –
Kirstine Munk i Kniplingskraven
Stirrer udover den slumrende By.
Mörk som en Fortids drömmende Sky –
Stige de gamle Gespenster af Graven,
Herske alene i Slottet paany –
Kirstine Munk i Kniplingskraven
Stirrer udover den slumrende By.
