Denne siden er korrekturlest
Men Pigen svarer ei dertil,
Hun knæler sagte ned –
Og nærer med sin Ungdoms Ild
Den syge Moders Fred.
Hun knæler sagte ned –
Og nærer med sin Ungdoms Ild
Den syge Moders Fred.
Hun pleier hende Nat og Dag
Med aldrig trættet Mod –
Og hvert det gamle Hjertes Slag
Hun kjöber med sit Blod.
Med aldrig trættet Mod –
Og hvert det gamle Hjertes Slag
Hun kjöber med sit Blod.
Og som den Gamle langsomt steeg,
Den Unge segned mat:
Kold blev den unge Kind og bleg,
Slukt öiets blanke Nat.
Den Unge segned mat:
Kold blev den unge Kind og bleg,
Slukt öiets blanke Nat.
Hun tænkte paa sin Barndoms Sang,
Saae Moder frisk igjen,
Tog hendes Haand endnu engang –
Og slumred roligt hen.
Saae Moder frisk igjen,
Tog hendes Haand endnu engang –
Og slumred roligt hen.
Den höie Kunstner stod og saae
Paa Baaren veemodsfuld,
En Taare i hans öie laae –
Den Taare blev til Guld.
Paa Baaren veemodsfuld,
En Taare i hans öie laae –
Den Taare blev til Guld.
Den glindser endnu tung og heed
Paa Marmorstenen, hvor
Han hugged ud, at Kjærlighed
Endnu i Verden boer.
Paa Marmorstenen, hvor
Han hugged ud, at Kjærlighed
Endnu i Verden boer.
