Denne siden er korrekturlest
Holberg.
Man averterte et af Holbergs Stykker
Her paa hans Scene, her i Kjöbenhavn –
Det var som för – thi Alt i Verden rykker
Til Glemsel frem, kun ikke Holbergs Navn.
Her paa hans Scene, her i Kjöbenhavn –
Det var som för – thi Alt i Verden rykker
Til Glemsel frem, kun ikke Holbergs Navn.
Jeg gik derhen. Jeg vilde see den Skygge
Fra fordums Tid, klædt ud i Livets Dragt,
Som hersker nu, da Dagens Slægter bygge,
Som Oldefædre har til Latter bragt.
Fra fordums Tid, klædt ud i Livets Dragt,
Som hersker nu, da Dagens Slægter bygge,
Som Oldefædre har til Latter bragt.
De traadte frem, de sælsomme Figurer,
Med sine stive, latterlige Trin –
Jeg kjender dem, men bag dem Döden lurer
Og stirrer iisnende paa Scenen ind.
Med sine stive, latterlige Trin –
Jeg kjender dem, men bag dem Döden lurer
Og stirrer iisnende paa Scenen ind.
Man applauderte, loe som var man gale
Og overalt löd Jubelraab og Stöi –
Det var som om jeg hörte Aander tale,
Som Stormens Brusen om en Kjæmpehöi.
Og overalt löd Jubelraab og Stöi –
Det var som om jeg hörte Aander tale,
Som Stormens Brusen om en Kjæmpehöi.
Man loe endnu og kaldte ham den Störste,
Da Alt blev endt, og Huset lukket i –
Veemodig gik jeg hjem – maaskee den Förste,
Som Holberg stemte til Melancholi.
Da Alt blev endt, og Huset lukket i –
Veemodig gik jeg hjem – maaskee den Förste,
Som Holberg stemte til Melancholi.
