Side:Munch Ephemerer.pdf/108

Forstödt, foragtet og forfulgt,
Har Jöden sine Kvaler dulgt.
Han kryber for sin Böddels Fod,
Men lurer paa hans Hjerteblod.

Skam dig, du stolte christne Mand!
Thi Jöden dig anklage kan –
Han dele skal din Frihedskrands,
Han er din Broder, og du hans.

Og du mit Norge! Friheds Sön!
Du Fremtids Pant, saa ung, saa skjön,
Som sætter al din Stolthed i
At være lys, at være fri,

Du lukker dine Havne til
Naar Jöden Fristed söge vil,
Du stöder fornem bort et Folk –
Er det at være Friheds Tolk?

Nei! Frihed bruger ei til Skjold
En gammel Fordoms Muur og Vold:
Hans Hjelm er aaben, öiet lyst
Og Kjærlighed boer i hans Bryst!

---