Hopp til innhold

Side:Munch Ephemerer.pdf/104

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Dette er Landet; der, maa du begribe
Viser ei Klippen sin truende Front.

Nu, saa lad gaae til de smilende Dage
Hist i det flade, det fremmede Land!
Men, naar jeg styrer til Norge tilbage,
Kjender jeg bedre dog: Land! der er Land!




Kronborg.

Kysten sagte sig höiner,
Havet er blaat –
Mörkt over Bölgen jeg öiner
Det förste Slot.

Thi mit Fædreland kjender
Ei Taarn og Muur,
Der begynder og ender
Kun den höie Natur.

De stolte Klippernes Borge
For Intet man har –
Man behöver ei Kunst i Norge,
Den Ting er klar.