95
ikke af Fordom eller Uvidenhed skulde forsømme den vigtigste Fordeel, hvortil den gunstigere Stilling giver Anledning, Erhvervelsen af en liberal og almeengyldig Dannelse, hvorved Livet saavel for Enhver selv, som for hans Omgivelser, vinder uendeligt i Betydning.
Slutning.
Kaste vi nu et samlende Blik tilbage paa den Vei, vore Betragtninger have ført os, saa viser det sig, at vi, under stadig Kritik mod eensidige Opfattelser, efterhaanden have hævet os til den høiere Almeendannelses Begreb, og seet, hvorledes denne i sin Fuldstændighed forudsætter de classiske Studier. Vi have først, mod Utilitarismen, gaaet ud fra, at Mennesket tiltrænger en Dannelse, der har sit Værd i sig selv, der ikke udelukkende gaaer med til det materielle Livsophold; dernæst have vi draget Kredsen af denne Dannelses Begreb mere og mere sammen, bestemt den nærmere som universalhistorisk Dannelse, og tilsidst vist, at denne først fuldendes ved saa at sige et umiddelbart Indblik i den classiske Oldtid, ved Fortrolighed med dennes Sprog og Literatur. Tilsidst have vi da anstillet nogle Betragtninger over denne høiere Dannelses Betydning overhoved for det folkelige Samfund. Nogle ville nu maaskee ansee meget af det her Udviklede for overflødigt og især finde, at vi have gjort unødige Ophævelser for at bevise Nødvendigheden af en genetisk, historisk Dannelse, der jo af alle fornuftige Folk erkjendes. Men erkjende og erkjende er To. Denne almindelige Erkjendelse have vi netop villet bidrage til at hæve og
