87
levende for sin Anskuelse; gjennem denne hæves det
stedse over sin Tidsskranke og indtager med Bevidsthed
sin Plads paa det Almeenmenneskeliges Høider; uden
denne vilde den gjennem Menneskeheden løbende Culturstrøm
mere og mere tabe sig i Materialismens Ørk;
Idealet vilde lyse mere og mere mat samt efterhaanden
antage en baade taaget og fordreiet Skikkelse; Samfundet
vilde mere og mere fortabe sig i sig selv, i Øieblikkets
Travlhed, og tilsidst blot blive en forsvindende
Bølge paa Tidens mørke oprørte Hav.
Tre Dannelseskredse.
Saaledes vove vi at antage, at hvis man nu ogsaa ad anden Vei kan erhverve en respectabel, over Øieblikket opløftende Dannelse, da skyldes dette netop den Omstændighed, at Samfundet dog har en Normaldannelse. Nu ligger det vistnok i Sagens og Forholdenes Natur, at denne høiere Normaldannelse i sin hele Udstrækning kun kan tilegnes af et Mindretal, da den baade er kostbar og fordrer deels langt Otium og megen Anstrengelse, deels naturlig Begavelse. Det er saaledes klart, at kun en begunstiget Deel af Landets Ungdom kan ofre Saameget paa sin almindelige aandelige Uddannelse, hvorimod Fleerheden nødes til efter en ringere almindelig Forberedelse at tage fat paa Erhvervet og de praktiske Sysler, eller ialfald paa en speciel dertil sigtende Fagdannelse. Det er saaledes ganske i sin Orden, at der, som allerede antydet, gives flere Dannelseskredse af forskjellig Udstrækning. Disse ere nu hovedsageligen tre, nemlig: 1) Almueskolen, der kun omfatter det Allernødvendigste, fordetmeste kun
