85
Frygt for denne Mistanke er i vore Dage et stærkt Motiv, der vistnok fremkalder en ikke saa lidet udbredt Tilbøielighed til at gjøre sig til for og smigre de Ustuderede og især gjøre Væsen af de aandelige Fortrin, nogle af dem maatte have naaet, hvilke netop ogsaa, fordi de paa en Maade gaae udenfor Regelen, vække mere Opmerksomhed og straale i etslags Mirakel-Lys. Vi tør her ikke lade saadanne Bevæggrunde virke hverken til den ene eller til den anden Side, men kun holde os til Sandheden. At der saaledes ofte kan findes en høi Grad af Dannelse udenfor den studerede Stand, skal det være langt fra os at benegte. Vi ville ikke engang tale om hine Undtagelser der vise, at der ialfald for Geniet ikke er nogen Kongevei — endskjønt vel til alle Tider netop de største Genier ikke have forsmaaet den gjældende Dannelses-Regel. Men ogsaa i videre Udstrækning kunne vi indrømme, at Mangen selv uden at gaae den akademiske Vei kan erhverve en Dannelse, der ikke alene er tilstrækkelig for Livets nærmeste praktiske Behov, men ogsaa fører til den Sindets Opløftelse og Forædling, som maa være Livets høiere Maal. Ja denne sande Dannelse kan ofte endog forenes med en forholdsviis snever Kundskabskreds, og det er netop en Hovedvildfarelse i vore Tider, at man lægger altfor megen Vegt paa en polyhistorisk Udbredelse der, hvor den mangler et virkeligt Midtpunkt, endog stiller et mindre gunstigt Varsel. Men det dannede Samfund har som saadant en vis Solidaritet, som gjør, at den Enkelte blot ved Berørelsen dermed, ved saa at sige at indaande dets aandelige Livsluft, faaer en virkelig Deel i de Dannelsens Goder, som det overhoved har tilegnet sig. Men netop for at
