80
hængigt af dem kan finde Sted. Hvad den første Indvending angaaer saa er at bemerke, at der naturligviis ere uendelig mange Grader, i hvilken de classiske Studier kunne tilegnes, og i hvilke de saaledes kunne udøve sin dannende Indflydelse, men at deres Gavnlighed og Nødvendighed i Almindelighed ikke ophæves, fordi de ikke altid kunne naae det absolute Maal. Det er vel sandt, at ikke alle ja kanskee endog et Mindretal af vore Studerende, drive det saa vidt i Oldtidsvidenskaben, at de ere istand til klart at opfatte den i det Lys, i hvilket vi have fremstillet den, eller f. Ex. nyde fuldkommen godt af den Formfuldendthed, der straaler Kjenderen imøde fra de Gamles Verker. Men deels er her mellem dem, der dog have gaaet Skolen igjennem, ingen absolut Grændse, deels er det overilet at antage selv om dem, der blot have lært at stave i de Gamle og som ikke synderlig kunne gjøre Regnskab for det Indtryk, de have modtaget, at de slet ikke have modtaget noget Indtryk eller høstet nogen Fordeel deraf. Thi hvorvel med dunkel Bevidsthed, have de dog været indførte i hiin merkelige Sphære; de ere, om end halv idrømme, blevne berørte af den antike Aand og have saaledes modtaget en Indvirkning, der vistnok siden kan mangfoldig overskygges og tilsyneladende forsvinde under Tidens Pinagtighed, men dog neppe kan sporløst forsvinde. Selv de mindre Begavede og mindre vidt Fremskredne have dog faaet en uvilkaarlig Følelse af at være hævede til Medlemmer af et aandeligt Aristokratie; de føle, at ingen absolut Skranke længer udelukker dem fra Videnskabens og idethele den høiere Aandsudviklings Verden; de tilhøre ikke længer blot den indskrænkede Tid og det indskrænkede
