Hopp til innhold

Side:Monrad - Om de classiske Studiers Betydning (1891).djvu/82

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

78

Yngling, hvis Hu nok ellers kunde staae til en dybere og mere omfattende Granskning, finde sig udenfor en lukket Verden, som det nu koster en ganske uforholdsmæssig Anstrengelse blot at aabne, medens den classisk Dannede har med Lethed aaben Adgang overalt og behøver saa at sige kun at gribe til. Enhver veed, at Skoleaarene er den rette Tid at lære Sprog-Elementer, hvilke i en senere Alder med forholdsviis større Møie og Opofrelse indhentes.

Maae vi saaledes fastholde, at den classiske Dannelse i alle Henseender er det rette Baand mellem de egentlige Lærde og Folket, et Baand, som netop i vore Tider, der mere og mere søge at samle Samfundet til en organisk Eenhed og ophæve alle uoverstigelige Kløvter, maa være af dobbelt Vigtighed: saa er endnu at tilføie, at den samme classiske Dannelse tillige udgjør et naturligt Baand mellem de forskjellige Fagstudier selv, og at deri netop deres hovedsagelige Vigtighed for Fagdannelsen bestaaer. Ogsaa de Lærde tiltrænge den classiske Dannelse, ikke engang saa væsentlig som Vehikel for deres specielle Forskninger, som fordi ogsaa de skulle være dannede Mennesker, der skulle have et frit og omfattende Blik paa Menneskehedens Udvikling i det Store, Heri skulle alle Videnskabsmænd, hvor forskjellige end deres særegne Gjenstande og Retninger ere, have et fælleds Gebeet og saaledes ikke blot fortabe sig i Afsondring og Adspredelse. Dog vil den derved befordrede videnskabelige Almeenaand (hvilken, for ogsaa i Parenthese at nævne dette, bør have sin Fuldendelse i et philosophisk Studium) tillige virke tilbage paa den Maade, hvorpaa Enhver tager sit særegne Studium og give ogsaa dette