Hopp til innhold

Side:Monrad - Om de classiske Studiers Betydning (1891).djvu/79

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

75


kommen til Verden, som sin egen Skabning og beroende paa sig selv.

Det ene Rigtige bliver saaledes, at den høiere Almeendannelse i sin historiske Tilbageskuen begynder der, hvor den først er isandhed anskuelig, hvor den først straaler klart og selvbevidst frem; men at den med Hensyn paa det Fjernere og i sig selv Dunklere lader sig nøie med det tidligere berørte universalhistoriske Overblik og de Andenhaands-Beretninger fra den stedse fortsatte videnskabelige Forskning, der dog tillade at kaste enkelte Blik ind i dette Mørke, eller idethele udbrede over idetmindste de nærmeste Partier af denne dunkle Fortid et laant og efterhaanden i de fjerne Taager hensvømmende Lys.



Den classiske Dannelse og Videnskaben. Videnskabelig Middelstand.

Det er ikke her egentlig vor Opgave at vise Nødvendigheden af Latin og Græsk for Videnskaben i strengere Forstand og et høiere anlagt videnskabeligt Studium. Herom kunne vi vel vente nogenlunde Enighed af alle dem, der vide, hvad et saadant videnskabeligt Studium vil sige. Men vi have endnu væsentlig kun et Ord at sige til dem, der vel indrømme, at Videnskabsmanden ikke kan undvære Kjendskaben til de classiske Sprog og Literaturer, men antage, at denne for Enhver, der ikke gjør Videnskaben til sin Livsopgave, er overflødig. I det Foregaaende have vi allerede antydet, hvad nu er noget nærmere at udføre, at den høiere Almeendannelse netop skal udgjøre et Mellemled mellem den egentlige, i det Uendelige fortsatte, videnskabelige Forskning og den tarvelige Oplys-