72
den udgjør et organisk, i sig centraliseret Heelt; den sammentrænger sig til Epocher, til gyldige, plastiske Skikkelser, der alle efterhaanden underordne sig et almindeligt Formaal. Allerede et Par Gange have vi saaledes hentydet til den Anskuelse, at ethvert væsentligt Moment i Menneskehedens Udvikling har sin classiske Periode, hvor det først bryder frem af den chaotiske Dunkelhed og giver sig en gyldig Form, der bliver Grundlag og Forbillede for al senere Udvikling. Saaledes har, for at minde om et allerede brugt Exempel, Religionen sit udvalgte Folk og sin classiske Tid, og siden specielt endog Protestantismen sin classiske Periode, den saakaldte Reformations-Tidsalder, til hvilken med dens Hoved-Document, den augsburgske Confession, vi Protestanter stedse maa skue tilbage, som næst efter den hellige Skrivt toneangivende for vort Kirkevæsen. Og naar Spørgsmaalet nu er om den frie humane Almeendannelse, saa maa det være iøinefaldende, at dens verdenshistoriske Frembrud er at søge hos Grækere og Romere, som ogsaa fortrinsviis af den Grund have faaet Navn af classiske Folk. Hvad vi nylig have bemerket om Sproget og Talen, om den frie Logos, gjælder overhoved om den hele humane Cultur, som netop dertil paa det Nøieste er knyttet. Maae vi end sige, at denne høiere Dannelse med hvad dertil hører, Kunst, Poesie, Videnskab, Literatur, skjøn Selskabelighed, allerede er forberedet og har sine ligesom underjordiske Rødder i Orienten, saa er det dog først i Grækenland og Rom, at den træder anskuelig frem som saadan, i selvstændig, almeenmenneskelig Gyldighed. Den liberale Dannelse, dette det menneskelige Livs liberale Overskud, faaer først her fri Virke-
