57
universalhistoriske Oversigt, eller ialfald med Oversættelser. Hiin universalhistoriske Oversigt er nu vistnok aldeles uundværlig, som den der skal sammenbinde alle Menneskehedens Culturstadier og vise os dem i deres Selvkritik og successive Ophævelse; den er ogsaa det eneste Erkjendelsesmiddel for alle de Standpunkters og Perioders Vedkommende, hvortil vi ikke kunne naae med en mere umiddelbar Beskuelse. Men den bliver stedse dog kun en Andenhaands-Kundskab; man fortæller os om Tingene, istedetfor at disse skulde fremstille sig selv. At det nu for den høiere Almeendannelse er overordentlig vigtigt til en mere levende Anskuelse af Fortiden, dog idetmindste paa eet væsentligt Punkt at have gjennembrudt den Middelbarheds Muur, bag hvilket den skjuler sig, og seet den saa at sige Ansigt til Ansigt, burde ikke være vanskeligt at indsee. Og er det nu sandt hvad vi ovenfor have bemerket om den classiske Periode, at dens Betydning væsentlig ligger i den friske Oprindelighed og den fuldendte Form, hvori Ideen her fremtræder, saa sees desto klarere, hvor lidet den umiddelbare Beskuelse her kan erstattes ved selv den nøiagtigste Beskrivelse. Selv Beskrivelsen af det, man ikke har Anledning til at see, faaer dog først Liv og Betydning for den, der ialfald har seet noget dermed Beslægtet. Ved de Gamle, især Grækerne, er væsentlig at merke, ikke blot hvad de have udvortes udrettet i Verden, ikke blot den Tummel de have gjort, de saakaldte historiske Begivenheder, men netop hvad de vare, paa hvilket Culturstandpunkt de stode, hvilke Ideer de have undfanget og hvilken Form de vidste at give dem. De Gamles Literatur og Sprog hører saa-
