Dette er egentlig en socialistisk (eller communistisk) Grundsætning overført paa Aandsdannelsens Omraade. Man vil jo, at i økonomisk Henseende Alle skal være lige, ikke vide af nogen Formue eller Capital, der hæver sig over, hvad Mængden kan besidde. Men denne Tanke er paa det ene, som paa det andet Omraade, lige falsk og ugjennemførlig. Det er ikke vor Sag her at imødegaae Socialismen paa det økonomiske Feldt; men vi ville kun i Korthed bemerke, hvad der maa falde i Øinene, at den Lighed i Eiendom, som man sværmer for, ifald den kunde finde Sted — hvad den aldrig kan — vilde være saa langt fra at fremme det hele Folks økonomiske Udvikling, at den meget mere vilde hemme denne, ja gjøre den umulig. Det kan være ilde, hvor de Bemidledes Klasse med kunstige Stængsler afsondrer sig og sine Interesser eller tiltager sig særegne Rettigheder; de uforholdsmæssige Ansamlinger af Rigdomme paa enkelte Hænder medføre adskillige Ulemper, ligesom den altfor store Pauperisme er et Onde. Men i det Store og Hele er det vist, at Uligheden i Formue — foruden dens store moralske Betydning — er en ganske væsentlig Løftestang ogsaa for den økonomiske Udvikling, at de Bemidledes større Fornødenheder og finere Smag, til og med deres Luxus, netop støtter, fremmer og hæver de Ubemidledes Arbeide og derved fremmer Forbedring af deres Kaar. Derved blive i Virkeligheden Alle rigere, medens Formuens Ligedeling vilde gjøre Alle fattige.
Saaledes er det ogsaa med den aandelige Capital, med Kundskab og Dannelse. Aabenbart maa her forskjellige Grader og Standpunkter opstaae, betingede deels af forskjellige aandelige Anlæg, deels af mere
