Spørgsmaalet om den høiere Almeendannelselses Indhold og Methode hører Uden al Tvivl til de allervigtigste og meest gjennemgribende for det hele Folk. Thi paa denne høiere Almeendannelse beroer for en væsentlig Deel den Aand og Tænkemaade, der skal vise sig i Folket, og de Former og det Præg, som først det høiere og derigjennem tilsidst ogsaa det lavere Samfundsliv skal antage. I hiin Aand og Tænkemaade ligger væsentlig den uskrevne Grundlov, uden hvilken den skrevne og overhoved enhver udvortes Institution er død og magtesløs.
Her standses vi imidlertid strax af en Indvending, som vel ogsaa før har været oppe, men som især i den senere Tid er bleven fremhævet, nemlig en Tvivl om den høiere Almeendannelses Berettigelse og Betydning overhoved.
Der er nemlig nuomstunder Adskillige, der kun tale om „Folkedannelse“ og ikke ville vide af nogen høiere Dannelse, der her altsaa ville væsentlig nivellere, ville have al Undervisning fælles, og at Ingen skal staae paa et høiere Standpunkt, end det, der kan være fælles for Mængden. 1 — Monrad: De classiske Studier.
