Hopp til innhold

Side:Monrad - Om de classiske Studiers Betydning (1891).djvu/45

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

41

sætte sig selv i Forhold til Fortiden. Vor Cultur er mindre skjøn og mindre naiv; men den er desto dybere og mere omfattende; den har mindre af Instinctets umiddelbare Sikkerhed, den maa have desto mere af Reflexion og bevidst Erkjendelse. Den har og tiltrænger en klarere, ubarmhjertigere Selvbevidsthed og en videre Synskreds; den staaer ikke for sin egen Selvanskuelse straalende i isoleret, umiddelbar Fuldendthed og Skjønhed; det er den desto mere magtpaaliggende at fatte sig i sin Begrundelse og nødvendige Sammenhæng, fatte sig som udviklet og sig udviklende.

Naar man derfor undertiden fra den classiske Oldtid selv har villet hente Grunde imod det classiske Studium, idet man har bemerket, at Grækerne dog naaede en høi Grad af Dannelse uden Studium af fremmede og i Tiden fjerne Nationers Sprog og Literatur, hvorhos man da sjelden pleier undlade at beraabe sig paa „Tidens Fordringer“: da viser man, at man netop slet ikke har forstaaet Tidens Fordringer eller Tidernes Forskjel. Just fordi vi hverken ere eller skulle være Grækere, kunne vi ikke lade os nøie med græsk Umiddelbarhed, men maae blandt Andet ogsaa studere Grækerne Vi have en ganske anden Trang til at see tilbage til den græsk-romerske Cultur, end Grækerne til at vende sig tilbage til den orientalske. Og dog seer man, at netop Grækenlands grundigste Tænkere, en Pythagoras, en Platon, følte Nødvendigheden af at lade sig indvie i det orientalske Væsen og vandt først derved den dybere Bevidsthed om sig selv og sit eget Standpunkt, der udmerker disse sjeldne Aander. Men hvad der dengang kun