36
Nationaliteten, som dermed kan være forbunden, maa siges omtrent det Samme, som med Hensyn til det Christeliges Forhold til Hedenskabet: det kommer her kun an paa, at det hele Studium drives og behandles i egte patriotisk Aand, og det vil da just blive en Forherligelse for Nationaliteten. Overhoved er denne Fare for at fortabe sig i det Fremmede (der ellers neppe er større end at fortabe sig i sig selv) en nødvendig Gjennemgang for Nationaliteten selv, om den skal hæve sig til et høiere og friere Standpunkt; først den, der ved et almeenmenneskeligt Overblik er løftet ud af den blinde Skjebnebestemmelses trange Hjulspor, kan med Frihed og seende Øie slutte sig til de nationale Interesser og Eiendommeligheder. Ogsaa viser Erfaring tilstrækkelig, at det stedse har været den humanistiske Dannelse, der væsentlig har tændt og underholdt Patriotismens hellige Ild, der ellers hos det raae Folk ofte kan brænde altfor mat.
Samtiden og den classiske Oldtid.
Dog vi skulle heller ikke længer dvæle ved dette Punkt, som ved mange Anledninger og fra flere Sider er blevet offentlig belyst. Ogsaa her er det vel kun et Mindretal, der vil have den høiere humane Dannelse stillet udelukkende paa Nationalitetens snevre Grundvold; hvorimod man i vore Dage i Almindelighed pleier at indrømme, at, medens den største Deel af Folket vistnok ikke kan have umiddelbar Adgang til andre end de i dets eget Sprog nedlagte aandelige Skatte, saa bør dog de, der skulle gaae i Folkets Spidse, som Bærere og Ledere af dets Cultur, ogsaa have omfattet andre Nationers Sprog og Literatur og saa-
