Side:Monrad - Om de classiske Studiers Betydning (1891).djvu/28

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
24

den ikke hører hjemme. Det er kun den naturvidenskabelige Halvdannelse, der et saa færdig til at indslutte den hele Tilværelse under det her engang erhvervede Synspunkt og anvende de her erkjendte Love ogsaa paa Menneskelivet og Aandens Verden. Men desto nødvendigere er det ogsaa, at denne Halvdannelse — og længer kommer dog ikke den større Flerhed, der ikke ere Videnskabsmænd i egentlig og strengere Forstand — ikke bliver staaende alene, men faaer en supplerende Modvægt i en Kundskab og en Betragtningsmaade, der væsentlig gjælder Menneskelivet og Aandens Verden, hvor andre Love herske. Ja det turde være raadeligst især for den Unge, kun at føres til Naturens Betragtning efter først at have faaet Øiet aabnet for Aandslivet og dets Interesser, da han derved først vil komme til at see ogsaa Naturen i det rette Lys og ikke udsættes for at blive hængende fast i det Haandgribelige og i Naturnødvendighedens Tryllekreds, der tilsidst ikke levner Aanden og hvad dens er noget Rum.

Forresten, hvor det gjælder at sammenligne den naturalistiske og humanistiske Dannelse, ere endnu nogle Misforstaaelser at berigtige. I Modsætning til Naturvidenskaben, som man især betegner som Real-Kundskab, tænker man sig let den humanistiske Dannelse, især de saakaldte classiske Studier, som et blot Formal-Studium. Men herved ere flere Bemerkninger at gjøre. For det Første maae vi gjentage med Thiers, at det classiske Studium, „ikke blot er et Studium af Ord, men af Ting“, at det omfatter en heel Menneskeverden med „dens Love, dens Sæder, dens Kunster, dens Historie“, og heri er da virkelig Rigdom paa „reelt Stof“, om