Side:Monrad - Om de classiske Studiers Betydning (1891).djvu/27

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
23

Handlinger udelukkende inddrages under Naturlovens Nødvendighed, bortfalder, som antydet, al Viljesfrihed og med den Menneskets moralske Bestemmelse; det bliver væsentlig kun et Dyr, maaskee med en noget finere og fuldkomnere Organisation, end de øvrige. Mennesket gjør da kun, hvad det ikke kan undladt, hvad dets Drivter og Omstændighederne med Nødvendighed medføre; om Noget, som det bør eller ikke bør, kan fornuftigviis ikke være Tale. Der er vel dem, der ved Siden af en saadan naturalistisk Anskuelse af Menneskelivet, dølge for sig selv dens Conseqventser og ved en uvilkaarlig Sophisme troe at kunne redde en Skygge af menneskelig Ansvarlighed og af Moral eller Ethik; men det bliver da ogsaa kun en Skygge, og sædvanligviis nødes de ogsaa virkelig til at tilstaae, at Tanken om menneskelig Forpligtelse og en oversandselig Bestemmelse beroer paa en Illusion — om end paa en gavnlig og igrunden uundværlig. Den Ethik, som man, efter at have unddraget den dens væsentlige Grund og Støtte, alligevel en Stund vil holde svævende i Luften, vil dog snart synke til Jorden eller opløse sig i Luft, og Mennesket gives til Priis for egoistiske og sandselige Drivter. Disse Følger vise sig i det praktiske Liv nuomstunder kun altfor meget.

Det er dog langtfra, at vi ville give Naturvidenskaben som saadan Skyld herfor. Den sande Naturvidenskab kan ikke for, at daarlig Eensidighed vil udstrække den over sine Grændser og drage det hele menneskelige Aandsliv ind under dens i Virkeligheden uberettigede Omraade. Vi see ogsaa, at netop Naturvidenskabens største Mænd anerkjende dens Grændser og advare den mod at komme ind paa Enemerker, hvor