vilde det være, om man fra hovedsagelig praktiske Mænd, der selv ere uden høiere classisk Dannelse, hørte Stemmer for denne; thi her, hvor Saameget maatte trække i modsat Retning, især Tilbøieligheden til at ringeagte hvad der ligger over Ens Sphære, kunde en Sympathie for dette Høiere vanskelig forklares uden som en dybere Anelse om dets praktiske Betydning. Idetmindste vil en saadan Auctoritet fuldkommen opveie den modsatte. Vi ville nu her instar omnium anføre Napoleon, NB. den Store, hvem ialfald Ingen skal beskylde for blind Vedhængen ved gamle Fordomme. Det er bekjendt, at den første franske Revolution med saameget Andet ogsaa havde afskaffet de classiske Studier i Skolerne og søgt at erstatte dem ved en realistisk Dannelse. Men det er ogsaa bekjendt, at Skolerne herover geraadede i yderligt Forfald, og at de af Napoleon igjen bragtes paafode, idet han gjenindførte Humanismen. Hans Tanker derom forklares af Thiers (Hist. du Consulat & de l’Empire, livre XIV) saaledes: „Han vilde gjenoprette den gamle classiske Regel, som anviste de gamle Sprog den første Plads, og de physiske og mathematiske Fag først den anden, idet han overlod til Specialskoler Omsorgen for at fuldende Underviisningen i de sidste. Han havde Ret i dette, som i det Øvrige. Studiet af de døde Sprog er ikke alene et Studium af Ord, men af Ting; det er et Studium af Oldtiden med dens Love, dens Sæder, dens Kunster, dens Historie, der har en saadan moralsk Betydning og indeholder en saa kraftig Belærelse (si morale, si fortement instructive). Der er kun een Alder til at lære disse Ting, det er Barndommen. Naar Ungdommen engang er kommen
