97
Overhoved er det det enkelte Folk — som den Enkelte i Almindelighed — overladt, om det vil selvstændigt slutte sig til den almeenmenneskelige Cultur-Udvikling og saaledes erhverve og vedligeholde den sande folkelige Adel, eller om det vil ved Forsømmelighed og Ligegyldighed for Aandens høiere Interesser nedsætte sig til en ubetydelig og isandhed ufri, tjenende Stilling i det store Verdens-Samfund. Det er saaledes nok muligt, at især i et lidet Folk, hvor Overgangene ofte ere bratte og de mangesidige Livs-Interesser kunne være ufuldstændigt repræsenterede, en enkelt Døgn-Opinion, der miskjender den classiske Dannelses høie Betydning, kunde foraarsage Beslutninger, der for Menneskealdre vilde være af uberegneligt skadelige Følger. Og for os vilde dette være saameget farligere, som — hvis jeg forresten ikke ganske har misforstaaet mit Fædrelands Stilling — endog vor politiske Existents ganske væsentlig beroer paa, at vi holde os paa Dannelsens Høide og netop, hvor det gjælder Kundskab og Aandsudvikling, ere med i den første Række. Thi det er ialfald ikke vort Lands Folkemængde eller materielle Kræfter, der bevirke, at det for Tiden regnes med i selvstændige Staters Tal. Det er saaledes maaskee varselfuldt, at det første Skridt til Norges Uafhængighed virkelig skeede ved Universitetets Oprettelse, og at i vor politiske Calender egentlig 2den September kommer foran 17de Mai. Kun ved ivrigen at deeltage i den europæiske Veddekamp om den høiere Dannelses Klenodier, kunne vi vedligeholde den Respect blandt de civiliserede Stater, hvori vi maae søge en stor Deel af vor ydre Styrke, og endnu mere den aandelige Opløftelse og Selvstændighed, hvori den indre Styrke væsentlig bestaaer.
7 — Monrad: De classiske Studier.
