Den klingende Titel, der staar foran de Smaating, jeg, for en stor Del paany, her lader udgaa, beror paa en Tilfældighed; jeg havde ønsket dem præsenterede under en mere beskeden Benævnelse. — Til selve Udgivelsen af denne Samling er jeg væsentlig tilskyndet udenfra; jeg har ment, at paa færre Ting nær var der liden Grund til at udsende, hvad her bydes. De, som opfordrede mig dertil, gjorde gjældende, at det Gamle, tildels ogsaa det Nye, i Samlingen er Frembringelser fra en saare mærkelig Periode i vor Literatur, fra dens sildigere Vendepunkt, og maa i nogen Mon kunne bidrage til at betegne og belyse, hvad der da var i Færd med at bryde frem. Og deri faar Samlingens Tilsynekomst søge sin Berettigelse.
At her findes Adskilligt, som jeg nu ikke havde skrevet saaledes, og maaske Noget, som jeg nu ikke vilde have skrevet, behøver neppe at siges. Ogsaa dette vil dog for en Del staa som Tidsbetegnelse og maa som saadan følge med.
Jeg sætter alligevel et Fingerpeg ved Skizzen: «Et Bondebryllup.» Den er skreven fornemmelig med det Maal for Øie at fremdrage for Betragtningen Stevene, deres Forekomst og Brug. Men naar jeg nu ser paa denne, vistnok tildels af Virkeligheden hentede Frembringelse, maa jeg erkjende, at den ikke helt igjennem er et sandt Folkelivs-Billede. Dette gjælder især
