Side:Moe, Bind 1.djvu/143

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Nu Manden ned sig luded
Og efter Tappen tog —
Da saa han Hestehoven,
Som Takt mod Tønden slog
Han glemte rent at tappe,
Han sprang i Stuen op —
Der løfted de fra Gulvet
Den faldne Mandekrop.
 
Fanitullen kaldes
Endnu den vilde Slaat,
Og Dølene[1] den spille,
Og spille den godt.
Men lyde de grumme Toner
Under Øldrik og Svir,
Da løsner atter Kniven
I Hallirigdølens Slir.

  1. Døl: Dalboer