Side:Modersmaalets Sproglære.djvu/29

O skrives gjerne for det korte aa: kort, for, og. Dog skrives aa, naar i en anden Form af Ordet eller i et beslægtet Ord staaer a eller æ: Haand (Hænder), Baand (bandt).

Anm. Stundum skrives o for det lange aa især foran G og V, og naar en anden Form eller et beslægtet Ord har ø: Sprog, Bog (Bøger), over, ogsaa i vor (possessivt) og fore (som Forestilling), Hob (Mængde).

6. E bruges gjerne for det korte æ: Hjerne, eller. Dog skrives æ, naar en anden Form eller et beslægtet Ord har a eller aa: Nætter (Nat), Hænder (Haand).

Anm. Altid skrives ei, aldrig æi. Eg skrives, hvor det tillige kan udtales som ei. Tegn (=Tein) ellers æg: Væg, Læg. E sættes ogsaa stundum for det lange æ som her (Adverb.) er, ere, hvorved disse adskilles fra Hær, ær (Imperat. af at ære), Ære.

7. Consonanten j bruges foran en Vocal i samme Stavelse igjen ikke jgien.

Anm. Q bruges for K foran V: Qvæg.

8. X bruges undertiden for gs eller ks: Vox.
9. D skrives uden at høres, naar en anden Form eller et beslægtet Ord har et lydeligt d: godt (god), fandt (finder).
10. H skrives uden at høres:
    1. foran j i: Hjelm, Hjem, Hjemmel, Hjerne, Hjerte, Hjord, Hjort, Hjul, Hjørne.