være Tale om at møblere alle disse Rum, og jeg valgte derfor tre smaa Værelser, som alle vendte ud mod Haven. Jeg tog strax fat paa at gjøre dem i Stand, satte nye Ruder ind, hvor det var nødvendigt, tapetserede Væggene og tilstoppede alle Sprækker og Huller i Gulvet. Det var et let og behageligt Arbejde, og naar jeg trængte til Afvexling, løb jeg ned til Floden for at se, om Isen var begyndt at bryde op, og om Stæren skulde have indfundet sig. Om Natten laa jeg ofte vaagen og tænkte paa Marie, og naar jeg saa hørte Rotterne rumstere i det øde Hus og Vinden ruske i Tagværket, følte jeg mig rigtig vel til Mode i min lune, bløde Seng.
Der faldt ikke saa lidt Sne i de sidste Dage af Marts, men den forsvandt som ved et Trylleslag, saa snart der kom Varme i Luften, og samtidig sprængtes Flodens Isdække. Foraaret holdt sit Indtog, og allerede i Begyndelsen af April fløjtede Stæren ude i Haven, som i Løbet af faa Dage befolkedes med hvide og gule Sommerfugle. Hver Eftermiddag vandrede jeg ud ad Landevejen for at møde Marie, men naar jeg kom saa vidt, at jeg kunde skjelne Byen i det fjærne, standsede jeg altid og satte mig hen paa Grøftekanten. Alene Synet af denne Stad var mig imod og vakte en hel Række ubehagelige og pinlige Tanker hos mig. Det forekom mig, at jeg havde svigtet mit Program, at min Livsbane ikke laa saa tydeligt afstukken som før, og at jeg ikke længer selv kunde bestemme den Kurs, jeg vilde følge. Jeg havde Følelsen af, at jeg
