selv, men maa løses under Hensynstagen til disse og lidt efter lidt.»
Jeg mødte med et længere Indlæg, og midt under dette viste min Søster sig i Døren. Saa snart hun fik Øje paa Doktoren, kom der en mærkelig Uro over hende, og da hun havde været blot et Par Minutter i Stuen, erklærede hun, at hun maatte hjem igjen, da hendes Fader ventede hende.
«Men sig mig engang, Kleopatra Alexejevna,» sagde Doktoren i en indtrængende Tone, «hvad Skade tror De egentlig at Deres Papa har af, at De bliver her en Times Tid sammen med Deres Broder og mig?»
Han var saa ligefrem og i Besiddelse af et saa smittende Lune, at min Søster inden ret længe blev lige saa overstadig, som den Gang hun besøgte mig ude paa Dubetschnja. Ja, der skete endogsaa det utrolige, at han fik hende ud paa en Spaseretur, der endte med, at vi alle tre lejrede os i en Græsmark, hvor vi passiarede videre, medens vi saa’ ud efter Forstadens Huse, hvis Vinduer, der alle vendte mod Vest, lyste og blinkede i den nedgaaende Sols Straaler.
Fra den Dag fik jeg hyppigt Besøg af Vladimir Blagovo, og disse Besøg faldt gjærne sammen med dem, min Søster aflagde mig, men det mærkeligste var, at de begge syntes lige forbavsede, naar de mødtes inde paa mit Værelse. Ved saadanne Lejligheder sad Kleopatra altid og hørte til, medens Doktoren og jeg diskuterede et eller andet Æmne, og hun
