Side:Mit Liv.djvu/56

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

Det er jo min Samvittighed, der byder mig at handle, som jeg gjør.»

«Ja, jeg véd det nok, men kan du dog ikke indrette det saaledes, at du ikke bedrøver Fader?»

«Ak, Herre Jesus!» sukkede Anna Karpovna henne bag Døren. «Det er ude med dig, din Stakkel! Der sker en Ulykke med jer begge, kjære Børn, det føler jeg! — Du store Gud, hvad skal Enden dog blive!»

VI.

En skjønne Søndag drattede Doktor Blagovo aldeles uventet ind til mig. Han var meget elegant den Dag: i hvid Uniformskittel med Silkeskjorte nedenunder og med høje lakerede Støvler.

«Ja, her har De mig!» sagde han og trykkede min Haand varmt. «Jeg har længe trængt til at faa mig en rigtig hyggelig Passiar, og nu kommer jeg til Dem, da De saa at sige er den eneste her, som jeg gider tale med. — Men du store Gud, hvor her dog er varmt!» vedblev han, idet han trak Kitlen af og smed den hen paa Sengen. «Naa, nu sætter vi os ned, og saa snakker vi fortroligt sammen.»

Jeg sagde til ham, at jeg var glad ved hans Besøg, og jeg mente det, thi for en Gangs Skyld var