Sofaen eller gik ned til Floden med sin Bøsse og skød Ænder. Om Aftenen drak han sig gjærne fuld i Landsbyen eller paa Stationen, og naar han saa kom hjem henad Morgenstunden, stod han altid længe foran Spejlet og grinte til sit eget drukne Fjæs.
En Dag, lige som vi havde spist til Middag, stak Ivan Tscheprakof Hovedet ind i Kontoret og fortalte mig, at min Søster var kommen i Besøg. Jeg løb strax ud i Gaarden og fik saa Øje paa en aaben Droske, der holdt henne foran Hovedbygningen. Selve Vognen var tom, men ved Siden af den stod Kleopatra sammen med Anjuta Blagovo og en Herre i hvid Lærredsfrakke. Jeg vurderede ham allerede paa Frastand til at være Militær, og da jeg kom nærmere, viste det sig ogsaa ganske rigtigt, at det var Anjutas Broder, Doktor Blagovo, der var ansat som Underlæge ved et af Provinsregimenterne.
«Ja, her møder vi tre Mand høj,» sagde han. «Men jeg haaber, at det ikke generer Dem.»
Skjønt min Søster og Anjuta sikkert var komne for at erkyndige sig om, hvorledes jeg egentlig havde det herude, tav de dog begge stille og nøjedes med
