sagde han, «og naar jeg stryger det ned, kommer du til at ligne Portneren. — Papa, hvorfor staar Portneren hele Dagen i Døren? Det er vel for at passe paa Tyvene?»
Faderen lod sin Haand glide gjennem Drengens Krøller, og da han derefter saa’ ind i hans store, mørke Øjne, forekom det ham, at han mødte sin afdøde Hustrus Blik. Det var, som om hun sendte ham en Hilsen gjennem Sønnen.
«Og ham skulde jeg skjænde paa!» tænkte han. «Nej, det vil jeg lade andre om. — Men givet er det, at jeg ikke duer til at være Opdrager. Jo mere udviklet man er, desto vanskeligere falder det at fatte en Beslutning, og jeg....»
I det samme slog Klokken ti.
«Naa, nu er det paa Tiden, at du gaar i Seng, min Dreng!» sagde han. «Godnat, Seroscha, og sov godt!»
«Aa, søde lille Papa,» bad Drengen, «lad mig dog blive siddende lidt endnu. Fortæl mig noget morsomt! Lad mig faa et Æventyr — men det skal være et af dem, du selv laver.»
«Ja! Men saa snart du har hørt det, gaar du paa Hovedet i Seng! — Naa ja, der var en Gang en Kejser, en meget gammel Kejser med et langt, hvidt Skjæg og et Par Knevelsbarter, som han kunde svøbe mindst to Gange om Livet. Han havde Guldkrone paa og boede i et stort Glasslot, som lyste og blinkede i alle mulige Kulører, hver Gang Solen skinnede. Slottet laa midt i en umaadelig Have, hvor der voxede
