Mama samtidig faar travlt med at lave The, maa det lykkelige Øjeblik nu siges at være kommet.
«Skynd dig! Nero er ude i Forstuen!» hvisker Vanja til sin Søster og nærmer sig Døren. Men i dette Øjeblik træder Stepan ind og melder leende og med høj Røst:
«Frue! — Nero har ædt alle Killingerne!»
Vanja og Nina blegner og stirrer med Rædsel paa Stepan.
«Ja, og hun besørgede det i en Fart,» siger denne og ler igjen, «for hun gik lige hen til Kassen, gabede og slugte dem alle tre.»
Børnene venter, at de Tilstedeværende alle som en vil styrte sig over Skurken Nero, men der er ingen, der rører sig. Herrerne ved Spillebordet finder Begivenheden ganske morsom, og Papa og Mama ler endogsaa højt. Nero gaar hen til Bordet logrende med sin Hale og slikker sig selvtilfreds om Snuden, men Katten iler rundt i alle Værelserne, undersøger Krogene og mjaver ynkeligt.
«Børn! Klokken er ti! Det er paa Tide at gaa i Seng!» siger Mama.
Vanja og Nina bliver klædt af og puttet i Seng, men de er saa bedrøvede paa den stakkels Kats Vegne og saa forbitrede paa den afskylige og grusomme Nero, at de ligger en hel Time og hulker af Sorg og Raseri.
