«Det er ... det er en Kattekilling, Papa!»
«Ja, jeg skal give dig Kattekilling! Vil du nu se, hvilke Ulykker du har anrettet, din uartige Unge! Hele Papiret har den grisset til, denne modbydelige, blindfødte Vanskabning!»
Vanja er yderst forbavset over, at hans Papa ikke deler hans Henrykkelse over Killingen, og Forbavselsen stiger endnu mere, da Faderen rusker ham i Ørene og raaber:
«Stepan! Kom her ind, og tag denne svinske Gjenstand bort!»
Ved Bordet indtræffer der en ny Skandale. Allerbedst som man sidder ved Stegen, høres der en svag mjavende Lyd, og af den Undersøgelse, der foretages i den Anledning, fremgaar det, at Nina har gjemt en Killing under sit Forklæde.
«Nina! Gaa fra Bordet!» siger Faderen i en rasende Tone. «Og smid mig snarest muligt de forbandede Killinger ud i Skidenspanden.»
Vanja og Nina er ude af sig selv, fortvivlede over, at Katten og Gyngehesten skulle miste deres Børn, og at de Planer, der ere oppe med Hensyn til disses Fremtid, nu er tilintetgjorte. De græder og bønfalder Faderen om at skaane Killingerne, og han giver da endelig efter, men kun paa den Betingelse, at ingen af Børnene vover at vise sig i Køkkenet mere.
Efter Middagen vandrer Vanja og Nina rundt i alle Stuerne og véd ikke, hvad de skal gjøre af sig selv. Forbudet mod at gaa ud i Køkkenet har hensat dem i den dybeste Fortvivlelse, og denne giver
