Side:Mit Liv.djvu/251

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

Grischa. «Nummer otte! — Gamle Rotte!» — Men der er en af mine Kammerater i Skolen, som kan bevæge Ørene. — «Fem og tyve! — For ikke at lyve!»

«Ja, det kan jeg med!» siger Andrej efter at have betænkt sig lidt.

«Naa ja, saa vis det da!»

Andrej gjør de mærkeligste Grimasser, spærrer Øjnene op og vrider med Munden, men Ørene bevæger sig ikke, og der opstaar saa en almindelig Latter.

«Han er rigtig ækel, denne Filip!» siger Sonja med et Suk. «I Gaar kom han ind til os i Børneværelset — og jeg var i bar Særk. — Nej, hvor jeg skammede mig I»

«Hurra! Vundet!» raaber Grischa pludselig og snapper alle Pengene i Underkoppen. — «Værs’go! I maa gjærne undersøge det!»

«Ja, saa kan jeg ikke spille med mere!» hvisker Kokkepigens Søn, der med ét bliver ganske bleg.

«Hvorfor ikke?»

«Fordi... fordi jeg ikke har flere Penge.»

«Ja, uden Penge kan du ikke spille med!» erklærer Grischa.

Andrej roder for Sikkerheds Skyld endnu en Gang i sin Lomme, men da han kun finder nogle Brødkrummer og en forbidt Blyant, begynder det at trække op til Graad i hans Ansigt.

«Jeg sætter ind for dig!» siger Sonja, som ikke kan udholde hans fortvivlede Blik. «Men jeg vil have min Kopek igjen, at du véd det!»