Side:Mit Liv.djvu/24

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

«Ja, hvorfor?» sagde hun ivrigt. «Jeg kan virkelig ikke indse det! Hvis du ikke kan komme ud af det med dine nuværende Foresatte, saa søg dig en anden Plads. Hvad mener du for Exempel om en Ansættelse ved Jærnbanen? Jeg talte for lidt siden med Anjuta Blagovo; hun fandt ogsaa, at det var noget, der laa for dig, og hun lovede endogsaa at faa sin Fader til at tale din Sag.»

Vi talte endnu lidt sammen om Tingene, og saa endte det med, at jeg gav efter og erklærede mig villig til at gjøre et Forsøg i den Retning.

Hun smilede gjennem Taarer og trykkede min Haand, men hun var kommen saa godt i Gang med at græde, at hun ikke kunde holde op igjen. Langt om længe lykkedes det hende dog at faa Bugt med sin Graad, og jeg fulgte hende saa ud af Døren og hen til Køkkenet, hvor vi skiltes for at gaa hver til sit.

II.

En tre-fire Huse fra os boede Enkefru Ashogin, der spillede en vis Rolle som Byens velbestaltede Mæcen, idet hun nærede den mest levende Interesse for Dilettantforestillinger, Koncerter og Tableauer og altid var villig til ikke alene at huse Kunstens Dyrkere, men