Side:Mit Liv.djvu/22

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

og med lange Udviklinger om, hvad han forstod ved Livet, ved Pligten o. s. v., og endnu den Dag idag plager han hende, der allerede er fyldt 26 Aar, med det samme Vrøvl. Og dertil kommer, at han behandler hende paa en yderst tyrannisk Maade. Naar hun spaserer, skal hun saaledes altid have ham under Armen, sandsynligvis fordi han bilder sig ind, at hans personlige Nærværelse giver hende et saadant Relief, at hun derved bliver fuldstændig uimodstaaelig for den ærbare Frier, som efter hans Mening tidligere eller senere vil indfinde sig.

Efterhaanden som det blev mørkere, forsvandt de Spaserende. I Huset lige overfor forstummede Musikken, den store Port aabnedes paa vid Gab, og lidt efter viste der sig et Trespand, som drejede til højre og rullede ned ad Gaden under Bjældernes lystige Klang. Det var Ingeniøren og hans Datter, der tog sig deres sædvanlige Aftenkjøretur.

Jeg havde nok mit eget Værelse i Huset, men jeg opholdt mig til Stadighed i en lille teglhængt Udbygning nede i Gaarden; den havde oprindelig været anvendt til Redskabsskur, men tjente nu som Oplagssted for min Faders gamle Aviser, der laa stablede i store Bunker langs den ene Væg. Naar jeg havde opslaaet mit Paulun her, var det, fordi jeg derved undgik at mødes daglig med min Fader, og den Omstændighed, at jeg sov og spiste i dette usle Hul, havde den behagelige Følge, at hans hyppige Udtalelser om, at jeg laa ham til Byrde, ikke klang saa fornærmeligt i mine Øren, som de ellers vilde have gjort.