Side:Mit Liv.djvu/192

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

det fjærne, og ude paa Marken lyste den fløjelsgrønne Vintersæd.

Ved Middagstid kom Olga og Sascha til en stor Landsby, og her mødte de General Shukofs forhenværende Kok, hvis skallede Isse skinnede i Solen. Da Olga kom til en Hytte, som saa’ mere velhavende ud end de andre, standsede hun inde under et af de aabne Vinduer og sagde med høj og klingende Røst:

«Ak, I kjære, gode Kristne derinde, giv en lille Skjærv i Jesu Navn! Hvo der giver, den vil Himmelen velsigne, her og hisset og til alle Tider!»

«Ak, I kjære, gode Kristne derinde,» sagde Sascha med sin spæde Barnestemme, «giv en lille Skjærv i Jesu Navn! Hvo der giver, den vil Himmelen velsigne, her og hisset og til alle Tider!»