Side:Mit Liv.djvu/19

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

anden aandelig Virksomhed, og hvor jeg i Tankerne saa’ mig selv som Læge, Lærer eller Forfatter, men det blev aldrig til mere end Drømme og Fantasier. Og det var vel ikke Lysten, det den Gang strandede paa, men snarere Evnerne. Jeg mindes saaledes at jeg, medens jeg gik i 4. Klasse, var saa dum i Græsken, at man maatte tage mig ud af Gymnasiet og forberede mig privat til Afgangsklassen. Men senere, da jeg vandrede fra det ene Kontor til det andet, gik Lysten rigtignok grundig fløjten; thi den Virksomhed, man satte mig til overalt, krævede hverken Anstrængelse, Talent, Evner eller skabende Kraft; den kunde bestrides fuldstændig mekanisk og maatte vel nærmest betragtes som en privilegeret Form for Lediggang.

Jeg vandrede frem og tilbage uden for Huset, lige til Mørket begyndte at falde paa. Vi boede i Store-Adelgade, Byens smukkeste Gade, der om Aftenen tjente som Yndlingspromenade for den lokale Beaumonde. Men den havde ogsaa ganske Karakteren af en Have, for til begge Sider af den hævede der sig en Række Balsampopler, som duftede henrivende, især lige efter Regnvejr, og ud over alle Forhavernes Hegn og Plankeværker hang der Akasie- eller Syringegrene som overskyggedes af Abild og Hæg. En Majaften som denne, hvor Syringen duftede, Insekterne summede, og Varmen sænkede sig ned fra Himlen, var det en Nydelse at vandre frem og tilbage under Træernes Løvhang, der viftede Kølighed ned over ens Hoved. Da de Spaserende begyndte at indfinde sig, stillede jeg mig med Ryggen imod Havelaagen og