alle i Landsbyen af at høre den hellige Skrift og lyttede andægtigt, naar Olga eller Sascha læste op for dem.
Olga var en hyppig Gjæst ved de Kirkefester, der blev afholdt i de omliggende Landsbyer eller i den nære Kredsstad, og naar hun var paa en saadan Valfart, samlede hendes Tanker sig saa stærkt om Gud, at hun ganske glemte denne Verden og først opdagede, at hun havde en Mand og en Datter, naar hun vendte hjem igjen.
Det Liv, de førte i Landsbyen, var hende i højeste Grad imod, og det var da navnlig Drikkeriet, der frastødte hende. Men der blev ogsaa drukket tæt og særlig paa de høje Fest- og Helligdage. Paa Jomfru Mariæ Skytsdag[1] blev der sviret og slemmet fra Morgen til Aften, og det gik saa vidt, at man først drak Landsbyens Fælleskasse op og bagefter samlede Penge ind til at fortsætte Drikkeriet. Hos den Gamle blev der i Anledning af Højtiden slagtet et Faar, og det blev ædt op i Løbet af en eneste Dag. Æderiet begyndte om Morgenen og fortsattes med Kraft baade Middag og Aften, og om Natten listede alle Smaatøsene sig ned fra Ovnen og gnavede løs paa Benene. Kirjak var i disse tre Dage lynende fuld fra Morgen til Aften, han pantsatte alt sit Tøj lige til Huen og Støvlerne for at skaffe sig Brændevin, og han pryglede Marie saa læsterligt, at de maatte hælde en Spand Vand over hende for at faa Liv i hende igjen. Og den næste Dag laa han med værkende Hoved og skammede sig.
- ↑ Den 13. Oktober efter vor Tidsregning O. A.
