Side:Mit Liv.djvu/179

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

op af Dragkisten. Han trak den paa, og efter at han havde glattet lidt paa Opslagene og halet et Par Gange i Skjøderne, saa’ han ned ad sig selv med et velbehageligt Smil. Han bukkede og skrabede ud for en usynlig Gjæst, og derpaa trak han Kjolen af, lagde den omhyggeligt ned i Kisten og krøb igjen op paa Ovnen.

VII.

Midt i November ankom Kredsdommeren, og der var vel ikke én i Landsbyen, som ikke vidste, at han var mødt for at inddrive Skatterestancerne, som efterhaanden havde hobet sig op til 2000 Rubler, et ikke ringe Beløb, naar henses til, at der kun fandtes 40 Familier i Landsbyen.

Kredsdommeren tog ind i Kroen, drak et Par Glas The og begav sig derefter hen til Sognefogeden, uden for hvis Hytte der stod en hel Del Bønder, som alle skyldte Skat for et eller flere Aar. Sognefoden Antip var en god Støtte for sine Foresatte. Skjønt han kun var lidt over de Tredive og altsaa langt yngre end de fleste af dem, han var sat til at regere over, havde han dog et udmærket Greb paa at haandhæve sin Myndighed, og naar det gjaldt om at inddrive Skatterne, var han ubønhørlig; maaske fordi han altid selv