«Sig mig, er du vis paa, at Bedstemor kommer i
Helvede?»
«Ja, det kan du stole paa, Motka!»
Fra Stenen, hvorpaa de stod, og lige ned til Engen var Skraaningen dækket med det dejligste bløde Grønsvær, og saa saare Sascha gjorde denne Opdagelse, lagde hun sig i Græsset og lod sig trille ned. Motka fulgte hendes Exempel, og hun kom ogsaa helskindet derfra, men hendes Særk fik en lang Flænge, der gik næsten helt op til Halslinningen.
«Nej, hvor det var morsomt!» skreg Sascha. «Det maa vi prøve en Gang endnu!»
De klatrede begge op ad Skraaningen, men ligesom de havde faaet Hovedet op over Randen, hørte de en pibende Røst, der fyldte dem med Rædsel, og lidt efter fik de Øje paa Bedstemor, der kom rendende med en lang Kjæp bag efter en Flok Gjæs, som havde gjort Indbrud i hendes Have.
«Skal I trampe Kaalen ned, I Sataner!» skreg hun, og saa fulgte der en lang Række Eder og Forbandelser, den ene værre end den anden.
Saa snart hun fik Øje paa Smaapigerne, smed hun Kjæppen og snappede et Gærderis, og derpaa fór hun hen til Sascha, klemte hende om Halsen med sine lange, krogede Fingre og begyndte at slaa løs paa hende. Og medens Sascha græd af Smerte og Skræk, kom Gasen vraltende hen til Bedstemor, hvæsede et Par Gange ad hende og vendte derpaa tilbage til Gæssene, der alle hilste den med bifaldende Nik og raabte: Gæk! Gæk! i det uendelige. Efter at have
