som Diamanter, i Rødt, Grønt og Blaat. Og om Natten gaar Gud gjennem Kirken sammen med Jomfru Marie og St. Nikolaj. Men naar den yderste Dag kommer, saa flyver alle Kirkerne lige op i Himlen.»
«Og Klokkerne med?» spurgte Motka
«Ja — Klokkerne med! Og paa den yderste Dag gaar alle de Gode ind i Paradiset, men de Onde skal brænde i den evige Ild. Til min lille Moder og til Marie vil Gud sige: I har ikke fornærmet nogen, I kan gaa til højre, ind i Paradiset, men til Kirjak og til Bedstemoder vil han sige: Gaa til venstre, ind i Ilden! Og den, der bryder Fasten, kommer ogsaa i Ilden.»
Motka nikkede.
«Gjør ligesom jeg!» sagde Sascha, der stod og saa’ op mod Himlen med vidt opspilede Øjne. «Bliv ved dermed, men uden at blinke, saa kan du se alle Englene.»
Motka begyndte at kigge og holdt haardnakket ud, skjønt Solen skinnede hende lige ind i Ansigtet.
«Kan du se noget?» spurgte Sascha omsider.
«Nej, ikke det mindste!» svarede Motka med dyb Bas.
«Men det kan jeg. – Jeg kan se en hel Mængde smaa Engle, som flyver omkring og basker med Vingerne.»
Motka stod længe i dybe Tanker og stirrede ned mod Jorden, og derpaa sagde hun:
