vaagent. Ved Daggry rejste Tekla sig fra sit Leje og listede sig udenfor, og man hørte da Lyden af hendes nøgne Fødder, der fjærnede sig i Løb hen ad Gaden.
Næste Morgen gik Olga til Gudstjeneste sammen med Marie, og denne Vandring til Kirken var lige fornøjelig for dem begge. Olga var glad ved at komme bort fra den mørke, trange Hytte, og Marie følte sig rolig og tryg i sin Svigerindes Selskab. Medens de gik ned ad Stien, stod Solen op. Floden og Engene vare endnu indhyllede i Taage, men helt ude i Horisonten viste der sig en Lysstribe, der blev bredere og bredere og kastede Glans over Kirkens Kupler. Dagen var begyndt, og Raagerne, som holdt til i Ælmene omkring Herskabsbygningen, hilste dens Komme med hæse Skrig.
«Ja, den Gamle er skikkelig nok,» sagde Marie, «men Bedstemor, som vi alle kalder hende, er dygtig skrap og bruger Mund hele Dagen igjennem. Hun under os knap Føden og lader os idelig høre, at vi spiser for meget.»
«Naa ja, lad det nu være godt, lille Svigerske, vi maa være taalmodige og finde os i vor Skæbne. Siger Herren ikke: «Kommer til mig alle I, som lide og ere besværede»!»
