han og din Kone har rigtignok aabnet Øjnene paa mig.»
«Men det er en stor Fejl af dig, at du ikke sover om Natten,» sagde jeg. «Det burde du virkelig gjøre.»
«Ja, du tror maaske, at jeg er syg. Men i den Henseende kan jeg berolige dig. Vladimir har undersøgt mit Bryst, og han siger, at jeg slet intet fejler. Men det var nu ikke om mit Helbred, at vi skulde tale. Lad mig hellere høre, om du er glad ved den Forandring, der er foregaaet med mig?»
Hun saa’ mig ind i Ansigtet, som om hun vilde læse mine hemmeligste Tanker, og da jeg ikke vilde bedrøve hende, skyndte jeg mig at erklære, at hun var inde paa den rigtige Vej, og at hun sikkert ikke vilde fortryde sit forandrede Syn paa Livet.
«Men véd du ogsaa, at jeg agter at optræde paa Scenen,» vedblev hun. «Jeg har faaet tildelt en mindre Rolle i et Stykke, som skal spilles hos Fru Ashogin, og i Overmorgen møder jeg første Gang til Prøve. Ja, hvorfor skulde jeg ikke nyde Livet og være fornøjet som alle andre? Talent har jeg ganske vist ikke, og min Rolle bestaar kun i en halv Snes Linier, men dette lille Fuskeri i Kunsten virker dog langt mere højnende paa mig end at skjænke The fem Gange om Dagen og passe paa, at Kokkepigen ikke bruger for meget Brænde. Og dertil kommer, at Fader har godt af at se, at jeg ikke er bange for at emancipere mig.»
Efter at have drukket The lagde hun sig paa Sengen, og hun laa saa næsten en Time med lukkede Øjne.
