«Men hvorfor farer du saadan sammen — er du
syg?» spurgte jeg mildt og lagde min Arm om hendes
Skulder. «Kjære Kleopatra, fortæl mig, hvad der er
i Vejen med dig?»
Hun svarede ikke, men saa’ ned i Jorden.
«Naa, sig mig det saa!» sagde jeg i en indtrængende Tone.
«Jeg...jeg...begyndte hun, men holdt saa med ét inde og rystede over hele Kroppen som et Æspeløv.
«Betro dig til mig, Kleopatra, hører du!»
«Ja...jeg skal være oprigtig...jeg skal fortælle dig hele Sandheden. For dig kan jeg intet skjule, det véd du godt! — Ak, Misail, jeg elsker...jeg elsker og føler mig lykkelig, men jeg knuges af en Angest, som...»
Jeg hørte Skridt, der nærmede sig, og lidt efter fik jeg Øje paa Doktor Blagovo inde mellem de nærmeste Træer. Saa snart hun opdagede ham, styrtede hun hen til ham, slyngede begge Armene om hans Hals og saa’ ham ind i Ansigtet. Doktoren, der havde set mig, blev til at begynde med noget forvirret, men han tog sig hurtigt i det og sagde, medens han strøg hende hen over Haaret:
«Naa, se nu at blive rolig — hører du! Hvorfor er du saa nervøs? Naar jeg er hos dig, behøver du da ikke at være bange.»
Vi tav alle tre og saa’ forlegne paa hinanden, og da vi havde staaet lidt, gik vi sammen hen ad Huset til. Jeg vilde endnu ikke rigtig tro paa, at min Søster var forelsket i Doktor Blagovo, og jeg fandt det derfor
