Fællesmark og kom saa og forlangte Erstatning, som de ogsaa fik. Hvert Øjeblik mødte de og beklagede sig over, at vi havde høstet paa deres Enemærker, og da vi endnu ikke kjendte Skjellet mellem vore egne og Naboernes Jorder, bøjede vi os og betalte Klagerne en Bøde, som det senere viste sig, at vi kunde have sparet os. Men værst gik det dog til i Kurilovo, idet der om Natten blev stjaalet baade Mursten og Brædder fra Byggepladsen, og naar Bondefogeden saa opdagede de Skyldige, idømte han disse en Bøde, som da blev drukken op af Landsbyen i Forening.
Naar Marie fik disse Indgreb i vor Ejendomsret at vide, beklagede hun sig gjærne til Doktoren eller til min Søster derover, og én Gang hørte jeg hende endogsaa udtale sin Ærgrelse over, at hun overhovedet havde faaet det Indfald at ville bygge en Skole til Mennesker, der ikke var stort bedre end Dyr. Doktoren mente, at den Tilstand, disse Stakler levede i, netop opfordrede til at gjøre noget, der kunde fremme deres Oplysning, men hans Indlæg var saa svagt og mat, at jeg ikke var i Tvivl om, at han nærmest stod paa min Kones Side.
Marie gik ofte ned til Møllen sammen med min Søster, og da jeg en Gang spurgte dem om, hvad der drog dem saa stærkt der ned, svarede de begge leende, at det var den smukke Stepan, der virkede som Magnet. Jeg opdagede ved et Tilfælde, at denne mutte Fyr, som havde saa ondt ved at faa Munden paa Gled, naar han var sammen med andre Mænd eller med sin Kone, kunde udfolde den største Veltalenhed overfor
