Gang en Indbydelse fra en vis Don O’Linello, en Adelsmand i Nabolaget. Schreifer, min Vert, som ogsaa var indbuden, overtalte mig til tage derhen, om ikke for Andet, saa for at se den vidunderligt skjønne og bisarre Mademoiselle Palin. Rigtignok havde jeg hørt saa Meget om denne Dame, hvem jeg for Resten kun havde seet med Slør, at jeg ikke kunde bare mig for at modtage Indbydelsen, uagtet min Ulyst til at komme i en Kreds, hvis Sprog jeg meget ufuldstændigt forstod, og hvori jeg kun til Nød kunde udtrykke mig. Schreifer forsikrede mig, at Samtalen vist for en stor Del vilde blive fransk, og det bestemte mig. Man modtog mig med spansk Grandessa, men yderst forekommende, og førte mig strax ind i Balsalen, hvor Musikken hvirvlede. Mit Øje søgte efter Demoiselle Palin, og hendes paafaldende Skjønhed viste mig hende snart i den brogede Vrimmel af dansende Damer. Jeg var ikke den Eneste, der stod fordybet i at beskue hende. Aldrig har jeg havt et saa besynderligt Indtryk. Jeg har aldrig seet Mage til Dans, Mage til Ansigt, Mage til Paaklædning. Et Hoved, Praxiteles skulde ikke have skaaret det skjønnere, og hans Marmor skulde ikke have forfejlet Ansigtsfarven; thi ikke et Spor af Rødme flød over den rene Oval. Hendes lange, ravnsorte Haar strømmede ned over den stolte Nakke og blændende Barm. Kun hendes store, flammende Øje gjorde en paafaldende, næsten ubehagelig Kontrast med den døde Skjønhed i Aasynets Træk. Hendes Paaklædning havde noget højst Egent, skjønt den i fine enkelte Dele ikke var forskjellig fra de øvrige Damers. Men fremfor Alt var det hendes ubeskrivelig voldsomme Dans, der frapperede mig. Uagtet hendes Bevægelser i høj Grad vare skjønne, gav den lidenskabelige Heftighed, der betegnede dem, Damen Udseende af enten at være aldeles henreven af Dansens Glæde eller fortvivlet at tumle sig om for at søge at glemme sig selv.
Længe saa jeg mig om efter Schreifer, for at kunne meddele ham min Følelse. Han stod i den anden Ende af Salen, og da jeg blev en gammel Mand var, hvis Stemme ved et Par Ord strax viste mig, at han var en Udlænding, nærmede jeg mig til ham og tiltalede ham paa Fransk. Af Minen at dømme, syntes mine Udladelser om Demoiselle Palin at mishage ham højligen; han trak den furede Pande sammen,
