glattede Pande det, som foregik i hans Sjæl. Siden, da han berettede mig Udfaldet af sin Rejse, saa jeg mere end klart, at han havde Aarsag at være urolig. Sagen angik nu ikke mindre end hans borgerlige Existence; under Forfølgelserne havde man opdaget en Sammenrottelse imod den venstre Side i Kammeret, i hvilken han var indviklet, og som var af alvorlig Natur; kort — han syntes forloren. Efterat han nu havde skildret mig sin hele Fare, lagde han paa een Gang sin Arm paa min Skulder. „Der har I seet Afgrunden, lad mig nu vise eder den mulige Udvej. Alting hviler i Dupreuils Hænder; man har betroet til ham min hele Skjæbnes Udvikling, fordi man vidste, at Ingen vilde bringe mere Fordel af min Ødelæggelse. Var han, min Fiende, vunden, eller var han blot af Vejen. Det er mig modbydeligt at fortsætte, men jeg har intet Valg, jeg har nu engang belæsset eder med min Fortrolighed. Vid da, at Monsieur Dupreuil vil supprimere Alt hvad der kan skade mig, og kort give den hele af ham styrede Intrige en saadan Vending, at jeg erholder den mest eklatante Satisfaktion, — naar jeg, læg vel Mærke, forvisser ham Udsigten til alle mine Ejendomme med alle de derpaa heftende Rettigheder, naar jeg fuldkommen forener vore Interesser, i eet Ord, min Ven: naar jeg giver ham min Datter til Egte! I forbauses, I skifter Farve. Ja, hvorledes maatte da jeg blive tilmode ved dette Forslag! Den Uforskammede! min eneste, min elskede Datter! Jeg skulde kjøbe mig fri fra Skurken ved Adelaide! Og dog, Monsieur — hvad vil I vel at jeg skal gjøre? Se — jeg har taget mit Parti; aldrig skal man sige at jeg overtaler eller vel tvinger min Datter. Jeg vil ikke nævne Sagen for hende; hun skulde maaske røres af min Skildring; hun skulde i et Øjeblik glemme sit hele Liv for en datterlig Velgjerning — og derefter, naar dette Øjeblik havde bestemt hendes Skjebne, skulde hun forene sig med hele Verden, og foragte mig.“
„Monseignieur, det er saaledes jeg gjenkjender den ædle Tænkemaade, hvorved I pryder eders Forfædre og eders Stand.“
Han bukkede og vedblev: „Altsaa, man maa tage Tingene fra en anden Side. Jeg maa være udenfor. Men dersom min Datter blev underrettet om Dupreuils Forslag, om min ulykkelige Stilling — dersom hun fik at vide, hvorledes hendes Fader, midt i sin Ulykke, ikke har
