det Gode, der nu skulde være skeet, blev Kongen tilegnet, og for alle Frankriges Ulykker maatte alene Buonaparte staa inde. En Eneste ved Bordet delede, jeg vidste det, mine Følelser ved denne Samtale; det var Adelaide. Hun saa et Par Gange alvorlig paa mig, men taug. Saasnart vi vare fra Spisebordet, spredte Selskabet sig ad for i det Frie at nyde den milde Aften. Jeg stod tankefuld paa en Terrasse udenfor Slottet og drømte om Menneskelykke og Menneskestorhed. Da kom Adelaide alene hen til mig. „Jeg har søgt om eder, kjære Rossing, jeg er bleven saa ængstelig der inde; jeg længtes efter et Menneske. Kom, lad os sætte os.“ — Hun førte mig hen til en Bænk. „Og disse elendige Aber“, sagde hun, ligesom fortsættende en afbrudt Samtale, „dersom de enda vidste, hvad de egentlig ophøjede og hvad de dadle! De mærke ikke i sin Dumhed, at det er Navnet Napoleon og Navnet Louis som de fegte med! thi for Himlens Skyld, hvad forskjelligt kan I finde imellem det, den Ene vilde, og det den Anden, eller rettere disse Herrer, Automatets Livsaander, endnu ville? Despoti, Adelskab, Undertrykkelse af Tanken, se, det ville de, og hvad Andet bebrejde de den store, store Mand, som de en Gang knælede i Støvet for og nu forhaane? Ja, vare deres Grundsætninger anderledes; — men Forskjellen er, at Napoleon glemte sin Nations Lykke over dens og hans Ære, og disse, ved Gud, de glemme den over intet Andet end sin lave Egennytte, højt sin Forfængelighed. Stod det til dem, det blev endnu værre end nogensinde. De hade Chartet, de hade de Liberale; hvad elske de da, jeg beder eder, uden det som de udskrige hos Napoleon? At de elske Fred, det tror jeg nok; dem gror min Tro ingen Laurbær paa Valpladsene, og den gamle medynksværdige Bedstepapa, han gjør vistnok ingen Fordring paa Helteapotheose.“
Se, dette var omtrent hvad hun sagde; saaledes tænkte den stolte Vicomtesse, opdragen midt under et krybende Hofs Uselheder. Hun sagde ikke alt dette, saaledes som jeg her har nedskrevet det, men i Løbet af en Samtale med mig, hvori ingen Diversion fra min Side fandt Sted, fordi jeg saa temmelig delte hendes Følelse.
„Men der gives dog endnu mange, mange brave og kraftfulde Franskmænd, Comtesse, der standhaftigen stride for den gode Sag.“ — „Hvad
