Brøde og Straf.
Hos Oberst Raum var Alting beredt til Selskab og Bal i Anledning af den elskværdige Kapitain Sollers Nærværelse. Fortrolig sad den tækkelige Mand paa Sofaen ved den endnu altid smukke Oberstindes Side, og underholdt paa det behageligste sin Vertinde, imedens Tjeneren lidt efter lidt tændte Lysekronerne i de smagfulde Værelser, fremsatte Theservicen, og styrtede Strømme af Eau de Cologne paa den glødende Ildskuffe. Obersten var endnu ikke færdig med sin Pynt, og ikke ugjerne syntes Kapitainen at gribe denne Lejlighed for at nyde den elskværdige Kones Selskab. Ikke uden Ængstlighed overlod hun sin Haand til hans varme Tryk, og den forlegne Tone, hvori hun besvarede Strømmen af hans lidenskabelige Galanteri, røbede paa engang, at han ej var hende ligegyldig, og at hun følte sine Pligter. Endelig rullede en Vogn frem for Gadedøren og Oberstinden rejste sig med lettet Bryst fra den alt for farlige Mand. Dristig trykkede han hendes Haand til sine Læber og sprang op, Obersten traadte ind med de ankomne Gjester, og snart samledes et glimrende og stedse forøget Selskab. Velanstændighed bød Kapitainen at slutte sig til de politiserende Mænd i Tobaksværelset, og nu samlede sig om den behagelige Selskabsmand en Kreds af tildels meget dannede Folk. Men imedens han syntes at give det hele Selskab Liv, kastede han længselsfulde Blik hen imod den halvaabne Dør til de hvidklædte Skjønne, der ved den rygende The med Modenyheder og Mærkværdigheder fra fidste Bal holdt sig skadesløse for Savnet af de unge Herrers Nærværelse. Endelig smuttede han ind og fik Plads imellem et Par unge, vakre Piger, der i et Øjeblik satte hans letfængende Hjerte i Flamme. Her var Soller igjen ganske paa sin Plads, og forglemte den hele Verden, imedens de stakkels, godmodige
